Enver Hoxha

| efterfølger = Ramiz Alia | embede2 = Formand for Folkerepublikken Albaniens ministerråd | embede_start2 = 24. oktober 1944 | embede_slut2 = 18. juli 1954 | forgænger2 = Ibrahim Biçakçiu | efterfølger2 = Mehmet Shehu | rækkefølge3 = Albaniens forsvarsminister | embede_start3 = 1944 | embede_slut3 = 1953 | forgænger3 = | efterfølger3 = Beqir Balluku | embede4 = Albaniens udenrigsminister | embede_start4 = 1946 | embede_slut4 = 1953 | forgænger4 = Omer Nishani | efterfølger4 = Behar Shtylla | fødsels_dag = | fødsels_sted = Gjirokastër, Det Osmanniske Rige | døds_dato = | døds_sted = Tirana, Albanien | nationalitet = | parti = Albaniens Arbejdets Parti | ægtefælle = Nexhmije Hoxha | profession = Politiker | religion = Ateist }} Enver Halil Hoxha (IPA ; født 16. oktober 1908 i Gjirokastër, død 11. april 1985 i Tirana) var en albansk kommunistisk politiker. Han var formand i Albaniens ministerråd 1944-53, forsvarsminister 1944-53 og udenrigsminister 1946-53, men som generalsekretær i Albaniens Arbejdets Parti mellem 1943-85 fungerede han i praksis som statsleder fra slutningen af anden verdenskrig og frem til sin død. Hoxha havde samtidigt også poster som leder for massebevægelsen Den demokratiske front og var øverstkommanderende for landets væbnede styrker.

Under hans ledelse frigjorde Albanien sig for italiensk og tysk besættelse uden hjælp fra Den røde hær. Til trods for hans stalinistiske model i landet, og at han er blevet kritiseret for at isolere Albanien fra resten af Europa, så tilegnes han også æren for, at Den socialistiske folkerepublik Albanien blev udviklet fra en feudalistisk landbrugsstat til en socialistisk industristat. Under Hoxhas styre blev politiske modstandere og religiøse forfulgt, og ulovlig udrejse fra landet kunne straffes med døden. Mere end 600 oppositionspolitikere blev henrettet. Albanien blev verdens første ateistiske stat i 1967. Hoxha var meget mistroisk over for nabolandene, som han kaldte for revisionistiske kommuniststater, og han frygtede en invasion fra både Jugoslavien og Sovjetunionen. Frem til et brud med Kina i 1970erne havde Hoxha ført en maoistisk politik, efter bruddet gik mange andre partier med og erklærede sig for hoxhaistiske. Fra Wikipedia