Josip Broz Tito

|fødsels_sted = Kumrovec, Kongeriget Kroatien og Slavonien,
(moderne Kroatien) |døds_dato = |døds_sted = Ljubljana, SR Slovenien, SFR Jugoslavien |hvilested = Blomsternes hus, Beograd, |hvilestedkoordinater = |fuldenavn = Josip Broz |statsborgerskab = |nationalitet = |parti = Russiske kommunistparti (bolsjevikkerne) (RCP(b))
Jugoslaviens kommunistiske liga (SKJ) |andetparti = |ægtefælle = Pelagija Broz (1920–1939), skilt.
Herta Haas (1940–1943)
Jovanka Broz (1952–1980) |partner = Davorjanka Paunović |slægtning = |børn = Zlatica Broz
Hinko Broz
Žarko Leon Broz
Aleksandar Broz |hjem = |alma_mater = |beskæftigelse = Maskinarbejder, revolutionær, kommandant i modstandsbevægelsen, statsmand |profession = |regering = |kommittere = |portfolio = |religion = |signatur = Tito signature.svg |signatur_alt = |hjemmeside = |fodnoter = |blank1 = Etnicitet |data1 = Kroat

|kaldenavn = Tito |troskab =
|værn = Østrig-ungarske hær
Jugoslaviske folkehær |tjenestetid = 1913–1915
1941–1980 |rang = Marskal |enhed = Partisaner
Jugoslaviske folkehær (øverstbefalende) |chef = |slag = Første verdenskrig
Russiske borgerkrig
2. verdenskrig |udmærkelser = 98 internationale og 21 jugoslaviske udmærkelser, heriblandt
20px Jugoslaviens store stjernes orden
20px Æreslegionen
20px Order of the Bath
20px Leninordenen
20px Ordine al merito della Repubblica Italiana }}

Josip Broz Tito (kyrillisk: Јосип Броз Тито, ; født Josip Broz; 7. maj 1892 – 4. maj 1980) var en jugoslavisk revolutionær og statsmand, der besad flere politiske embeder fra 1943 og til sin død i 1980. Under 2. verdenskrig var han leder af de jugoslaviske partisaner, der ofte betragtes som den mest effektive modstandsbevægelse i det tysk-besatte Europa. Til trods for at hans præsidentperiode er blevet kritiseret som autoritær, og at der er blevet rejst mistanke om undertrykkelse af politiske modstandere, blev Tito af de fleste betragtet som en godgørende diktator" på grund af hans økonomiske og diplomatiske politik. Han var en populær offentlig figur både inden og uden for Jugoslaviens grænser. Tito, der blev set som et forenende symbol, vedligeholdt gennem sin indenrigspolitik en fredelig sameksistens mellem nationerne i det jugoslaviske forbund. Han blev yderligere kendt som en central skikkelse indenfor De alliancefrie landes bevægelse sammen med Indiens Jawaharlal Nehru, Egyptens Gamal Abdel Nasser og Indonesiens Sukarno.

Han var generalsekretær (senere formand for præsidiet) for Jugoslaviens kommunistiske liga (1939–80) og stod i spidsen for den jugoslaviske modstandsbevægelse, partisanerne (1941–45). Efter krigen var han premierminister (1944–63) og præsident (senere præsident på livstid) (1953–80) af Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFRJ). Fra 1943 og frem til sin død i 1980 var han marskal af Jugoslavien og tjente som øverstbefalende for det jugoslaviske militær, den jugoslaviske folkehær (JNA). Som følge af sit gode ry inden for begge blokke under den kolde krig modtog Tito 98 udmærkelser og ordener fra andre nationer, heriblandt Æreslegionen og Order of the Bath.

Josip Broz blev født som søn af en kroatisk far og slovensk mor i landsbyen Kumrovec i Kroatien. Efter at være blevet indkaldt til hæren udmærkede han sig ved gode præstationer og blev den yngste sergentmajor i den østrig-ungarske hær på daværende tidspunkt. Efter at være blevet alvorligt såret og taget til fange af soldater fra det kejserlige Rusland under første verdenskrig blev Broz sendt til arbejdslejr i Ural-bjergene. Han deltog i Oktoberrevolutionen og blev senere en del af en enhed af den røde garde i Omsk. Efter sin frigivelse rejste Broz hjem til det, der nu var blevet til Kongeriget Jugoslavien, hvor han meldte sig ind i Jugoslaviens kommunistiske parti (CPY).

Tito var hovedarkitekten bag det andet Jugoslavien, et socialistisk forbund, der varede fra 1943 til 1991–92. På trods af at han var en af grundlæggerne af Kominform, blev han snart herefter det første Kominform-medlem til at trodse den sovjetiske hegemoni, og det eneste der efterfølgende forlod Kominform og påbegyndte sit eget socialistiske program. Tito støttede op om uafhængige veje til socialisme (somme tider benævnt som "nationalkommunisme"). I 1951 implementerede han et selvforvaltningssystem, der adskilte Jugoslavien fra resten af Østbloklandene. En drejning hen mod en markedssocialistisk samfundsmodel førte i 1950'erne og 1960'erne til økonomisk ekspansion og i 1970'erne til et efterfølgende fald. Hans indenrigspolitik undertrykte nationalistiske bevægelser og søgte i stedet at fremme de seks jugoslaviske nationers "broderskab og enhed". Efter Titos død i 1980 vendte flere af tidligere tiders spændinger de jugoslaviske republikker imellem tilbage, og i 1991 gik landet i opløsning i en række krige, inter-etniske konflikter og optøjer, der kom til at vare resten af årtiet, og som fortsat påvirker flere af de tidligere jugoslaviske republikker. Tito er en kontroversiel figur i flere lande på Balkan. Fra Wikipedia